Om Braulein
Braulein er et lille bureau med et stort netværk af selvstændige illustratorer, tekstforfattere og web-eksperter. Til hver opgave sætter vi et hold som matcher den enkelte opgaves behov. Med vores agile forretningsmodel sikre vi gennemsigtighed, et højt tempo og et omkostningseffektivt resultat.
Braulein er grundlagt og ejes af Trine Bruun. Som kreativ direktør og brand designer er Trines største aktiv at "se" folk, finde kernefortællingen i projektet og sammensætte det rigtige team til at løse opgaven. Af natur er hun en visuel historiefortæller. Med en baggrund som tekstildesigner og en livslang passion for mad, skaber hun visuelle løsninger, der efterlader modtageren med en smag - en duft - en følelse - et taktilt indtryk, der skaber langtidsholdbare resultater.